
Helt almindelige kvinder – Glamour billeder på den skønneste måde
Hvad er et Glamour foto egentligt og hvordan foregår det?
Når du ankommer møder du mig og min make-up artist. Først tager vi en kort snak om det tøj du har med og hvilke billeder vi skal lave i løbet af dagen.
Make-up artisten tager herefter en snak med dig omkring hvilke farver og stil, der klæder dig og giver dig samtidig gode råd omkring make-up og selvfølgelig også hvilken frisure, der vil være god til dig på billederne.
Når du er blevet færdig i make-up’en, så går vi i gang med at tage dine billeder. Jeg vil her selvfølgelig gøre mit absolut bedste for at du føler dig godt tilpas. Nogle gange vil nogle af poseringerne være lidt udfordrende for dig, men stol på mig, når jeg siger, at jeg ved hvad jeg gør – og det er posteringerne, som gør at dine billeder bliver fremragende. Med de rette poseringer, vil samspillet mellem dig, kameraet og lyset få dig til at fremstå som den smukke kvinde du er.
Yasmin og Freya Chalotte har fået taget Glamour billeder. De siger…
”Tak for en dejlig dag i en professionel og empatisk fotografs hænder. Tiden fløj og jeg lærte nye måder at posere på, som jeg er meget spændt på at se resultatet af. Den gode og behagelige stemning gjorde det nemt at slappe af, være sig selv og lade sig guide til og ind i … hvad jeg fornemmer… nogle ret gode billeder. Make-up artistens værk var uden at sætte en finger på og hendes “on the spot” tilstedeværelse under fotoshootet var berigende, og det føltes naturligt i begges nærvær at bare skinne igennem”
Yazmin Katarina Fox Andersen – Sexologiskolen
“WAUW Rikke! De er sgu fantastiske! Jeg tænker bare: holy moses… er det mig?!! Jeg er virkelig imponeret over dig – og også lidt over mig selv. Jeg ser sgu da vildt godt ud!
Du forstår virkelig at få det bedste ud af en, og at fange de helt rigtige øjeblikke, i de rigtige stillinger, med det rigtige glimt i både øjne og smil (selvom det sidste var svært)… Du er en fantastisk fotograf, Rikke”
Freya Chalotte Holm – Kærlighedsheks
